Visionen er udvikle det fulde potentiale hos private og offentlige organisationer, som skaber grobund for at skabe målbare og varige resultater i form af øget værdi.
Missionen er at understøtte organisationen til at skabe sammenhæng mellem organisationens mål og udlevede strategier. Dette sker gennem strategiske tiltag, der har fokus på at bringe eksisterende ressourcer i spil.
Filosofien bag Vis – Ledelse er at gøre en forskel for organisationer og enkeltpersoner, der understøtter udviklingen af tilgange og mindset, der kan håndtere modstand uden at blive udmattet.
Anja er fabelagtig til at omsætte teori til praksis (og den anden vej rundt), og hun formår at organisere sin ledelse, så alle omkring hende spilles stærkere. Netop derfor har vi i Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse flere gange samarbejdet med Anja (bogprojekter, webinarer, ledelseskonferencer). Anjas praksiserfaringer med bl.a. distribueret ledelse har på flere afgørende punkter bidraget til ledelsescenterets forskning - ikke alle ledere har det udsyn og mod, der skal til, for at indgå i den slags samarbejder. Men det har Anja! Hun er visionær samtidig med, at hun har et fintunet fagligt kompas. Stor anbefaling herfra!
Anja har hele pakken, hun har fokus på resultater, strategi og økonomi. Hun er støttende, omsorgsfuld og samtidig lydhør over for feedback. Hun forstår, at ledelse er et fag, hvor udvikling er en nødvendighed. Med Anja på sit hold, kommer man i mål. Hun bedriver ledelse med sådan en glans, at hun er et aktiv for enhver virksomhed.
I mit virke som konsulent har jeg benyttet Anja som praksisoplægsholder om distribueret ledelse på diverse konferencer, ligesom Anja indgik i min bog "Distribueret ledelse i den offentlige sektor" som et særligt godt eksempel på, hvordan ledere på velfærdsområdet kan arbejde med distribueret ledelse i praksis. Jeg oplever Anja som en resultatorienteret leder, der er oprigtigt optaget af, at de arbejdspladser hun leder, skal gøre den størst mulige forskel for de borgere, som det hele handler om. Dette fokus fører til, at Anja udviser et mærkbart personligt engagement i ledelse og en nysgerrighed på, hvordan hun løbende kan forbedre sin egen ledelsespraksis - hvilket blandt andet viser sig ved hendes opsøgende tilgang til og refleksion over den nyeste viden på ledelses- og organisationsfeltet. På baggrund af ovenstående giver jeg Anja særligt gode anbefalinger.
Jeg kender Anja gennem flere års samarbejde i blandt andet uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen i UCSYD. Senest er Anja trådt ind i praktikudvalget for pædagoguddannelsen i Aabenraa, hvor de 4 sønderjyske kommuner er repræsenteret. Det er helt afgørende for kvaliteten af de studerendes praktikforløb, at kommunerne og uddannelsen arbejder tæt sammen - også på strategiske niveauer- og her er Anja med som vigtig bidragyder. Endelig er Anja involveret som kommunekontakt i udviklingen af UCSYDs nye udbud af pædagoguddannelsen i Tønder kommune. Afslutningsvist kan jeg fortælle, at Anja er gæst i et afsnit af Ea Jensens og min minipodcastserie Praktik i pædagoguddannelsen. Her er Anja inviteret som arbejdsgiver og leder for pædagogstuderende i lønnet praktik.
Jeg vil gerne anbefale Anja A. Schøler, som samarbejdspartner. Jeg har arbejdet sammen med Anja omkring flere uddannelsesprojekter og ingen samarbejdspartner kan sammenlignes med hende. Hun møder altid projektet med en innovativ mentalitet og et optimistisk engagement. Man mærker med det samme, at det er en ildsjæl, som man arbejder sammen med - og det smitter af på processen, samt stemningen forbundet hermed, som bliver utroligt let og ukompliceret, og samtidig seriøs og gennemtænkt. Jeg vil klart anbefale Anja som samarbejdspartner i en hver situation - Hendes sprudlende og positive energi, SKAL man bare opleve!
Anja er utrolig loyal og ordentlig. Jeg værdsætter hendes faglig sparringen og input. Anja er en livs givende energikilde, da vi var i ledelsesteam sammen. Anja tør forbilledlig at tænke ud af boksen som skaber værdi. Anja besidder en råstyrke i at forandre en kultur og skabe følgeskab.
Med hendes konstruktive og anerkendende tilgang til ledere, medarbejdere, pårørende, samarbejdspartnere m.m. formår hun, at skabe følgeskab i forbindelse med tiltag og forandringer, hvilket har en positiv indvirkning på organisationens performance. Anja er en yderst kompetent leder der kan navigere i et krydspres mellem forventninger samtidig med, at hun evner, at kunne lede op, ned og på tværs af hele den samlede organisation.
Anja er tydelig i sine forventninger til medarbejderne og har med respekt for det der virker. Hun ved at der kræves forandringer i en politisk styret organisation, og disse forandringer har hun været tydelige omkring i hendes ledelsesstil. Hun er en dygtig sparringspartner og har lyttet til hendes ledere og medarbejderne og ser ressourcerne og kompetencerne hos den enkelte leder.
Jeg kan kun anbefale Anja som en meget engageret og dedikeret samarbejdspartner. Vi har gennen en del år arbejdet sammen om kvalitet i professionsuddannelserne og i regi af Tønder Kommune.
Jeg har arbejdet tæt sammen med Anja i forskellige sammenhænge, senest i forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af et tværfagligt forløb for medarbejdere fra både Voksen- socialområdet og Dagtilbudsområdet. Samarbejdet med Anja er altid meget berigende og givende. Anja har uden tvivl en stor faglighed og viden at byde ind med. Anja er både innovativ og reflekterende og har en nysgerrig og åben tilgang til opgaveløsningen. Anja har et meget positivt, anerkendende og vindende væsen, og har en god evne til at skabe relationel kontakt på kort tid. Jeg giver Anja mine bedste anbefalinger.
Anja er en områdleder, hvor fagligheden vægter højt. Hun er en områdleder der giver hendes leder et stort medansvar og ser resurserne og den enkeltes kompetencer i hver enkelte leder. Anja formår at udvikle hele organisationen med hendes viden og kompetance. Anja er lærenem og kommer hurtigt ind i tingene på en rolig og overskuelig måde. Anja formår at få hendes leder til at tænke ud af boksen og vil udviklingen og forandring. Anja er lydhør og altid positiv og smilende og glad person.
I samarbejdet med Anja oplever jeg Anjas drive og passion for ledelse. Det er tydeligt, at Anja forstår det ledelsesmæssige håndværk – både i teori og praksis. Anja er en dygtig formidler, og har bidraget med en artikel til ledelsestidsskriftet ’Social Udvikling’, der udgives af Socialt Lederforum. Gennem årene har vi haft et givende og inspirerende samarbejde, og jeg ser frem til flere muligheder for samarbejde fremover, når det gælder ledelse og ikke mindst udvikling af ledelse.
Som områdeleder for Voksensocialområdet har Anja stået i spidsen for store omstillinger og har i denne forbindelse udvist gode processuelle kompetencer, men har også vist evner som kontant, handlingsorienteret og målsøgende, når lejligheden tilsiger det. Anja har prioriteret et tæt samarbejde med de pårørende, hvilket har været til stor gavn for forandringsprocesserne. Anja har stået i spidsen for etableringen af et nyt døgntilbud til borgere, der har behov for massiv støtte. I denne forbindelse har hun udarbejdet et projektgrundlag og har gennemført et uddannelsesprogram til personalet. Jeg kender Anja som meget flittig og loyal over for de beslutningerne som tages, både på politisk og administrativt niveau. Anjas evne til at eksekvere beslutninger er uovertruffen, og med god inddragelse af medarbejdere, pårørende mv. Anja har desuden deltaget aktivt i at skabe grundlag for implementering af den nye pædagoguddannelse i Tønder.